ORGANISATION

HECA Nuuk A/S ledes af administrerende direktør Nicolai J Nissen, der også ejer 66% af virksomheden. Nicolai J Nissen er en anderledes og til tider kontroversiel direktør med en usædvanlig erfaringsmæssig ballast.

Nicolai begyndte sin karrierer som radiovært, og var allerede som teenager ansat hos Danmarks Radio i Holstebro og senere på Radio Mercur på Frederiksberg. Han voksede op på Eventyrteatret i København og blev senere ansat hos Modern Times Group, der blandt andet stod bag TV3 og en række kommercielle radio- og tv-stationer i ind- og udland.

Nicolai kom til Grønland i 1998, og har blandt andet arbejdet som marketingchef for Mediehuset Sermitsiaq.AG i mere end 10 år, og har været tilknyttet flere markante virksomheder i Grønland med ansvar for projekter, drift og udvikling indenfor hotel, restauration, turisme, underholdning, investering og medier.

I Danmark har Nicolai været eventchef hos LEGOLAND, rektor for LEGOLAND Show Academy og har arbejdet med spændende opgaver i underholdningsbranchen hos blandt andre MBO, der på det tidspunkt var det største danske musik- og pladeselskab.

Nicolai har også været marketing manager hos Musikkens Hus i Aalborg, og har ved flere lejligheder været ”vært” for medlemmer af det Danske Kongehus ved begivenheder i Danmark og Grønland. Senest ved åbningen af Musikkens Hus og ved Kronprinsparrets Priser 2015.

Nicolai J. Nissen
Direktør, HECA Nuuk A/S

 

Download vores komplette organisationsdiagram her